Alger

Alger i akvariet


Hver algetype giver en hel del oplysninger om akvariets tilstand.
 

Opfat dem som indikatorer på forskellige problemer i akvariet.
 

Anvendelsen af kemi giver ingen mening, og i værste fald kun tilbagevendende yderligere problemer, da mange af disse indeholder stoffer som er skadelige for planter, dyr og gavnlige bakterier.
 

Alger er kun symptomer, det er selve årsagen, der skal bekæmpes.


 

Alge sider:
Akvarieplanter.dk – Identifikation og bekaempelse af alger
USB Akvarie Gødning – Alger
www.aquariumalgae.blogspot.com (Aquarium Algae ID )
www.cichlidebaljen.weebly.com/alger.html
Free of algae with Redfield ratio
Vækstbetingelser og bekæmpelsesmetoder – Claus-Christensen
James’ Planted Tank – Algae guide

Alger kan inddeles i 4 hovedgrupper:

1. Grønalger

A. Svævealger, Grønt vandB. Pelsalger (Oedogonium)C. Vandhår “Blanket Weed” (Cladophora)D. Trådalger, Håralger, (Spirogrya)E. Punktalger, Pletalger “Green Spot Alge, GSA”F. “Crinkle grass” RhizocloniumG. Grøn Støv Alger, “Green dust algae, GDA”

2. Rødalger

A. Penselalger “Black Brush Algae, BBA” (Rhodophyta)B. Skægalger, Staghorn (Compsopogon sp.)

3. Blågrønalger

A. Blå grøn alger “Blue green alge, BGA” (Cyanobacteria)

4. Brunalger

A. Kiselalger, Brune algebelægninger (Diatoms)


 

1. Grønalger

Grønalger er som navnet indikerer rigtig grønne, og adskiller sig herved fra rødalgerne.

Man genkender dem i formerne: trådalger, pelsalger, eller som grønne tæpper. Desuden findes de også som svævealger, og kan indenfor kort tid omdanne akvariet til en grøn algesuppe.

Der er det problem med grønalger, at de faktisk trives under nøjagtig samme forhold som planter. Det er på en måde et væddeløb mellem grønalgerne og planterne.

Ofte formodes for høje nitrat- og phosphatværdier at være skylden, men faktisk trives grønalgerne slet ikke ved for eksempel nitratværdier over 30 mg/l. De er principielt harmløse, dog består som nævnt en konkurrence mellem dem og planterne. Vokser planterne dårligt, er konkurrencen mindre og grønalgerne begunstiges desuden af hurtigere vækst.

Grønalger spises gerne af mange algeædende dyr – dog undgås ofte trådalger og pelsalger. Personligt har jeg dog oplevet, at eksempelvis mysteriesnegle snupper trådalger, og enkelte påstår at have gode erfaringer med forskellige rejer. Den sikreste måde at slippe for trådalger, er en god portion tålmodighed og mekanisk afvikling. Ofte anbefales en pind flænset i enden, hvilken man så drejer rundt i trådalgerne.

Generelt må man forsøge at hjælpe planterne i konkurrencen – Godt filter, forøgelse af CO2, mekanisk fjernelse af algerne, algeædende dyr og jerntilskud.

Grønalger (Chlorophyceae):
A. Svævealger, Grønt vand
B. Pelsalger (Oedogonium)
C. Vandhår “Blanket Weed” (Cladophora)
D. Trådalger, Håralger, (Spirogrya)
E. Punktalger, Pletalger “Green Spot Alge, GSA”
F. “Crinkle grass” Rhizoclonium
G. Grøn Støv Alger, “Green dust algae, GDA”


 

2. Rødalger

Rødalger er ikke røde, men derimod grålige/gråsorte eller grågrønne. At man kalder dem rødalger, hænger sammen med deres form for pigmentering, der giver sig udslag i, at de farver sig røde, hvis man lægger dem i ren alkohol. Herved kan man endegyldigt adskille dem fra grønalger.

Man kender dem oftest under to former: Penselalger og Skægalger.

Oftest placeret i kanten af blade, hvor de alt efter type danner små duske eller besmykker hele bladkanten med stride tråde.

Rødalgerne dukker hyppigst op i stærkt filtrerede akvarier, hvor de har let spil ved mangel på CO2, samt ved meget høje næringsværdier, som nitrat og phosphat. Ydermere kan rødalgerne stadig trives under ringe lysforhold. Problemet med netop rødalgerne er, at de under generel CO2 mangel i akvariet, snupper den resterende CO2 væk fra planterne og samtidig kvæler planterne med deres vækst.

Rødalgerne bliver ikke taget af algeædende dyr. Man må forsøge forøgelse af CO2 værdier ved eventuel neddrosling af filtrering eller undgå unødigt pjaskeri i overfladen, der uddriver CO2.

Dette for at give planterne bedre vækstmuligheder. Desuden må man forsøge mekanisk at fjerne allerede tilstedeværende rødalger.

Vigtigst er dog at nedbringe værdierne af nitrat og phosphat gennem yderligere vandskift.

Forbedring af lysforhold eller lysmængde kan også hjælpe i bekæmpelsen. Især skulle kombinationer med rødtonede rør virke hæmmende.

Rødalger (Rodophyceae):
A. Penselalger “Black Brush Algae, BBA” (Rhodophyta)
B. Skægalger, Staghorn (Compsopogon sp.)


 

3. Blågrønalger

Udbreder sig som et slimet tæppe overalt og er stærkt giftigt grøn-/blåligt.

I normalt velfungerende akvarier kan blåalger slet ikke trives, da der er alt for stor konkurrence af mikroorganismer. Derfor er nystartede akvarier i farezonen, da disse mikroorganismer endnu ikke har etableret sig.

Herudover kan blåalger trives under ekstremværdier som ved nitrat over 200 mg/l samt høje phosphat- og nitritværdier. Dog kan eksempelvis for meget nitrat angives 30 mg/l som begyndende kritisk grænseværdi.

Blåalger fungerer desværre også toxisk (giftigt), da de med deres tæppe kvæler planterne – dels med udelukkelse af lys, men også ved forgiftning. Under deres tæppe dannes en anaerob zone (lav iltkoncentration), hvor bakterierne danner phosphater, hvilke ernærer blåalgen. Desuden kan blåalger fiksere kvælstof, og deres stofveksel er toxisk for planter og fisk.

Den eneste begrænsende faktor, man har til rådighed, er phosphatværdien. Kun ved høje phosphatværdier kan blåalger trives. Phosphatværdien skal sænkes. Den samtidige mekaniske fjernelse af blåalgetæpperne med slamsugning af angrebne steder er meget vigtig. Herved ødelægger man phosphatproducenternes og derved blåalgernes levegrundlag. Blåalger bryder sig kun om rolige zoner – strømpåvirkning og akvariebeboeres aktiviteter forstyrrer blåalgerne.

Blåalger kan være en streng kop the at kæmpe sig ud af.

Blågrønalger(Cyanophyceae):
A. Blå grøn alger “Blue green alge, BGA” (Cyanobacteria)


 

4. Brunalger

Brunalger er en populærbetegnelse, som vi alle bruger. Men egentlig handler det ikke om brunalger, men istedet om kieselalger. Man ser dem først, når de har dannet anseelige kolonier, der som et brunt tæppe dækker planter, sten m.m.

I svære tilfælde kan også kieselalgen forårsage svævealger. De er da selvfølgelig brune i stedet for grønne, som ved grønne svævealger, og vil hæmme lyspåvirkningen betragteligt, og den onde kreds er igang. Normalt er kieselalgen dog ret harmløs.

Årsag: Akvariet er nystartet. Belysningen er for ringe. Hårdt vand. Ovennævnte måske kombineret med for høje næringsværdier.

Ved nystartede akvarier forsvinder den ofte af sig selv igen, når værdierne har stabiliseret sig.

Ydermere ædes den gerne af forskellige algeædende dyr.

Har man erhvervet akvariet brugt, eller akvariet har været i drift i årevis, kan årsagen søges i for ringe belysning.

Lysstofrør taber løbende i værdi – nogle hurtigere end andre, men bør generelt udskiftes indimellem. En gammel tommelfingerregel siger årligt, men nye og bedre rør er kommet til, så det kan være forskelligt, hvornår de er tjenlige for udskiftning.

Ved denne algetype giver det undtagelsesvis ikke megen mening med yderligere vandskift, da der i ledningsvand er mange silikater, som kieselalgerne har brug for som byggesten. Medmindre man besidder et osmoseanlæg.

Under behøring hensyntagen til type af akvarie, kan anvendelsen af sphagnum også hæmme kieselalger, idet disse ikke bryder sig om humin-syrer. Ligeledes sænkning af vandets hårdhed og sænkning af nitrat og phosphatværdier. Forringelse af nitrat og phosphatværdier uden yderligere vandskift? Der må man overveje specielle filtre, der leveres af flere firmaer. Oftest i små filternet til ilæggelse i akvariets filtre.

Brunalger (Bacillariophyceae – Diatomophyceae):
A. Kiselalger, Brune algebelægninger (Diatoms)