Arkiver

Hvordan “gør man” på et arkiv?

På et arkiv er systemet, at man selv finder frem til, hvilke protokoller mm. man gerne vil se, og selv arbejder med dem, når man har fået dem frem.
Derfor er det vigtigt at sætte sig lidt ind i “arkivsystemet”, når man skal til at slægtsforske.

Et arkiv består af mange arkiver

I virkeligheden består fx et lands- eller lokalarkiv af mange forskellige “småarkiver”, der er samlet og opbevares i den samme institution. For at finde frem til de dokumenter man vil se på, må man vide hvilken myndighed eller institution, de stammer fra. Det er i registraturen over denne myndigheds arkivalier, at man skal lede, for at finde frem til de konkrete protokoller mm. man gerne vil se.

Man skal vide, hvor man skal lede…

Vil man fx finde en begravelse i en kirkebog, må man vide hvilket pastorats arkiv, bogen findes i. Vil man finde det tilsvarende dødsbo, må man vide hvilken skifteret, der har behandlet boet.
Det behøver ikke at helt så vanskeligt som det måske lyder. Som regel vil man jo kende den by eller det sogn, hvor dødsfaldet er sket.

Arkivpersonalet hjælper gerne

Princippet på et arkiv er “hjælp til selvhjælp”, uanset om du besøger et statsligt arkiv, et stadsarkiv eller et lokalarkiv. Men arkivernes personale vil naturligvis altid kunne give råd og vejledning. På mange arkiver findes også forskellige foldere og hæfter, der kan give dig hjælp og tips til, hvad du kan gøre.

Tilgængelighed – hvad må man have lov at se?

På arkivernes læsesale er der grænser for, hvad personalet uden videre må udlevere til brugere på læsesalen. Grænserne er bl.a. skabt for at sikre privatlivets fred, og betyder, at personfølsomme sager om fx adoption, skilsmisse, kriminalitet, selvmord o.lign. skal være 80 år, før alle og enhver kan få dem udleveret.
Reglerne for, hvad der er “almindeligt tilgængeligt” findes i arkivloven.

Man kan naturligvis altid søge om dispensation fra tilgængelighedsreglerne, og man vil så få skriftlig besked om, hvorvidt man har fået dispensationen eller ej. På Statens Arkivers hjemmeside <http://www.sa.dk/> kan man læse mere om tilgængelighedsregler og adgang til arkiverne.
Så gamle skal oplysningerne være, før alle må se dem:
Oplysninger fra kirkebøger i Statens Arkiver:
Dåb 50 år, Konfirmation 50 år, Vielse 50 år, Begravelse 10 år,
Andre:
Folketælling 80 år, Skifte (dødsbo) 50 år, Personfølsomme sager fx adoption, skilsmisse, mm. 80år

De offentlige arkiver kan opdeles i 6 grupper:

Landsarkivet

Rigsarkivet

De lokalhistoriske arkiver

Stadsarkiverne

Specialarkiverne

Bibliotekerne
Landsarkivet

Landsarkiv

På Landsarkivet finder du kopier af bevarede kirkebøger og folketællinger frem til 1890/91 for HELE landet.
Arkivalier fra regionens lokale myndigheder (fx politi, dommer, amt, præst, m.m.)
dvs. fx de originale kirkebøger frem til ca. 1950´erne.
Privatarkiver – måske især regionens “notabiliteter”
Godsarkiver
Visse kommunearkiver

De fire landsarkiver rummer lokaladministrationens sager, dvs. papirene fra de myndigheder, der har haft med folks dagligdag at gøre.

Det er her, man finder oplysninger fra den grundliggende personregistrering – og meget andet spændende.

København: Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm

Odense: Landsarkivet for Fyn

Viborg: Landsarkivet for Nørrejylland

Åbenrå: Landsarkivet for Sønderjylland
Rigsarkivet

Rigsarkiv

På Rigsarkivet finder du kopier af bevarede kirkebøger og folketællinger frem til 1890/91 for HELE landet. Rigsarkivet har desuden de originale folketællinger for hele landet frem til den sidste, som blev lavet i 1970.
Arkivalier fra centrale myndigheder for hele landet (fx ministerier, styrelser m.m.)
Privatarkiver – især fra embedsmænd, politikere m.m.

Kirkebøger på filmkort fra hele landet

Landsarkiverne og Rigsarkivet er stedet, hvor lokale og centrale offentlige myndigheder skal aflevere deres arkivalier. På landsarkiverne findes bl.a. de originale kirkebøger for den region, arkivet dækker – som regel er de afleveret fra frem til ca. 1950. De originale folketællinger findes i Rigsarkivet. På alle de arkiver, som er en del af Statens Arkiver finder du mikrokortkopier af folketællinger og kirkebøger fra hele landet, fra de ældst bevarede og frem til 1891. Men udover disse to typer har arkiverne mange andre former for kilder, både i kopi og original, som du vil stifte bekendtskab med, når du leder efter dine forfædre.

De forskellige kirkelige handlinger står i denne rækkefølge:

  • Fødte drenge
  • Fødte piger
  • Konfirmerede drenge
  • Konfirmerede piger
  • Copulerede (viede)
  • Døde mænd
  • Døde kvinder

Steder:

København: Landsarkivet for Sjælland, Møn, Lolland-Falster og Bornholm

København: Rigsarkivet

København: Stadsarkiv

København: Matrikelarkivet

København: Arbejderbevægelsens bibliotek og arkiv (ABA)

Kolding: Stadsarkiv

Odense: Dansk Data Arkiv (DDA)

Odense: Landsarkivet for Fyn

Auning (Djursland): Slægtsgårdsarkivet

Viborg: Landsarkivet for Nørrejylland

Århus: Erhvervsarkivet

Åbenrå: Landsarkivet for Sønderjylland

Ålborg: Udvandrearkivet
Lokalarkiver/lokalforeninger

Rundt om i landet ligger en lang række lokalarkiver (lokalhistoriske arkiver).
På lokalarkivet vil man som regel finde mikrokortkopier af kirkebøger og folketællinger fra det område, som arkivet dækker. Nogle arkiver kan også ligge inde med kopier af fx skøde- og panteprotokoller, realregistre eller skifteprotokoller.

Forskellig service på arkiverne

Lokalarkiverne er meget forskellige. De kan fx være drevet på frivillig basis af private foreninger, være en del af fx bibliotek eller museum eller som stadsarkiv være en selvstændig kommunal institution. Derfor kan der også være forskel på den service, som de forskellige arkiver har mulighed for at tilbyde.

Hvad har lokalarkiverne?

Lokalarkiver indsamler KUN ikke-statslige arkivalier – og i reglen kun dem, der er relevante for det nærmeste lokalsamfund. Det er fx her, at du vil finde gymnastikforeningens og andelsmejeriets arkiver. Men du finder dem kun, hvis nogen har været så venlige at aflevere dem. Private foreninger har ikke pligt til at aflevere deres arkivalier til lokalarkiverne. Mange lokalarkiver har også store og gode samlinger af billeder (portrætter, lokaliteter, mm.), lokale aviser samt evt. samlinger af erindringer, som lokale personer har skrevet. På stadsarkiverne vil man desuden finde kommunens arkiver.
De fleste lokalarkiver er organiserede i Sammenslutningen af Lokalarkiver <http://www.lokalarkiver.dk/>, der bl.a. udgiver en vejviser over alle arkiverne.

Lokalarkiver, der er medlemmer af Sammenslutningen af Lokalarkiver arbejder efter de samme tilgængelighedsgrænser som Statens Arkiver. På lokalarkiverne kan der også være materiale, der indeholder følsomme oplysninger om enkeltpersoner – – fx medlemslister til politiske foreninger.

Du finder som regel kopier af kirkebøger og folketællinger fra lokalområdet (indtil 1891) på lokal arkiverne
– Måske også kopier af skifte-, fæste- samt skøde- og panteprotokoller?
Billeder af personer og steder
Erindringer på bånd eller skrift
Lokale aviser (måske udklipssamling?)
Lokale vejvisere, telefonbøger mm.
Privat-, forenings- og erhvervsarkiver fra lokalområdet

Nogle lokalarkiver er stadsarkiver og opbevarer kommunale arkivalier.

Dvs. fx sager vdr. skole- og fattigvæsen, skattelister, alderdomsunderstøttelse, sognerådsreferater, mm.

SLA – Sammenslutningen af Lokalarkiver (www.danskearkiver.dk)

Over hele landet findes flere hundrede lokalarkiver, der indsamler private arkivalier fra lokalsamfundene.

Hjemmesiden fortæller om arkiverne og giver link til de enkelte arkivers sider.

SLA

Enghavevej 2

Postboks 235

7100 Vejle

Tlf. 75 84 08 98

Vinderup Egnshistoriske Arkiv (www.arkivet-vinderup.dk)
Stadsarkiverne

Statens Arkiver

Statens Arkiver omfatter de fire landsarkiver, som ligger i København, Viborg, Odense og Aabenraa, Erhvervsarkivet (der ligger i Århus) samt Rigsarkivet, der også ligger i København. Dansk Data Arkiv i Odense er også en del af Statens Arkiver.
Via Statens Arkivers Filmningscenter <http://www.sa.dk/saf/default.htm> har man mulighed for at købe sine egne mikrokortkopier og cd-rommer af forskellige kilder til slægtsforskning.

Københavns Stadsarkiv (www.ksa.kk.dk)

Arkivet rummer arkivalier fra Københavns kommune, kommunale institutioner samt forskellige privatarkiver med tilknytning til København.

1599 København V

Tlf.: 33 66 23 70

Åbningstider for læsesalen

mandag – onsdag, fredag: kl. 9 – 15

torsdag: kl. 10 – 17

lørdag: kl. 9.30 – 12.30 (dog ikke fra 1.6 til 31.8)

Bemærk: begrænset vejledning om lørdagen

Stadsarkivet har lukket følgende dage:

1. maj og 5. juni, Påskelørdag og lørdagen efter St. Bededag

Hovedstadsarkiver (www.landsarkivetkbh.dk/hovedst/index.htm)

Arkivalier online (www.arkivalieronline.dk)

Statens Arkivers Filmningscenter lægger originale kirkebøger og folketællinger på nettet.

Inklusiv Skiftearkivalier, Københavnske skiftearkivalier, Borgerlige ægteskabsbøger, Brandforsikring, Københavns Overpræsidium og Tingbøger.
Specialarkiverne

Udover lokalarkiver og statslige arkiver findes der også en række arkiver, som man kunne kalde “special”-arkiver. Det er arkiver, som er oprettet for at tage sig af helt særlige former for arkivalier.

Gamle landkort over den egn, hvor dine aner har levet finder man på Kort & Matrikelstyrelsens Arkiv. Her er fx de ældste matrikelkort fra begyndelsen af 1800-tallet. På matrikelkortene kan man se navnene på de personer, der brugte de indtegnede ejendomme. Her kan man finde oplysninger om de ejendomme, som ens forfædre har ejet eller beboet, og fx se, hvorvidt deres jord var god eller dårlig. Mange af kortene er i øvrigt lavet ud fra de endnu ældre udskiftningskort, der kan gå helt tilbage til 1780´erne.

Dansk Folkemindesamling opbevarer masser af meddelelser om fortidens folkekultur, tro, skik og brug, festtraditioner, musik etc. “Meddelelser” er en slags frivillige, private indberetninger, som personer med interesse for folkekultur har sendt ind til samlingen gennem tiden.

Statens arkiver www.sa.dk

Dansk Data Arkiv www.sa.dk/dda

Udvandrearkivet i Ålborg (The Daners Worldwide Archives)

Kort og Matrikelstryrelsen www.kms.dk

Slægtsgårdsarkivet

Arbejderbevægelsens arkivArbejderbevægelsens bibliotek og arkiv

Dansk Arkivalieinformationssystem (daisy.sa.dk)

Dansk Demografisk Database (www.ddd.dda.dk)

I Dansk Demografisk Database kan man søge efter personer i forskellige databaser, samt indtastede folketællinger og enkelte kirkebøger.

Danmarks Nationale PrivatArkivdatabase (www.danpa.dk)

Udvandrerarkivet (emiarch.dk)

Dansk udvandrerhistorie – ikke mindst til USA og Canada.
Bibliotekerne

På Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv finder du fx. fagforeningernes og Socialdemokratiets arkiv. Så hvis du har haft personer i slægten, der har været aktive i arbejderbevægelsen, kan du evt. være heldig at finde noget om dem her. En murer eller anden håndværker, der har stået i fagforening vil man således kunne finde i medlemsprotokollerne – hvis de altså er afleveret!

Det Kongelige Bibliotek (www.kb.dk)

Net bibliotek (www.bibliotek.dk)