Medicin til fisk

     


Da regeringen (EU) har fået lavet et forbud mod at sælge medicin på det danske marked og dette har resulteret i at tusinde af fisk har måtte lade livet ved de danske grossister, forhandlere og hos private, så må vi jo til at finde på nogle alternative metoder, nogle af disse kan ses her på siden.
Der kan læses mere om emnet her:
akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1384560

Saltkur
At anvende salt til bekæmpelse af svampe sygdomme, er nok en af de mest brugte metoder.
Saltkuren er god mod flere sygdomme såsom diverse svampsygdomme, finneråd og Bugvattersot og kan med fordel anvendes sammen med varmekure!
Det kræver dog mange gange at sygdommen tages i opløbet, inden sygdommen er fuldt udviklet! Salten ændre vandes hårdhed så fiskene ikke skal bruge så meget energi på at udskille vand fra kroppen, og dermed kan bruge mere energi på at helbrede sig selv.
Dosering: 1-2gram salt pr L vand.
(Salt med eller uden jod, har ingenting at sige, da det drejer sig om meget små mængder!)
Se mere her:
akvariesiden.akvariefisk.dk/article/show/?Article=1632
akvariesiden.akvariefisk.dk/article/show/?Article=1075
akvariesiden.akvariefisk.dk/article/show/?Article=1148


Varmekur

Varmekuren anvendes mod hvide pletter.
Skru varmen op til 30-32 grader i 8-10 dage.
Husk at tjekke om dine fisk kan tåle denne kraftige temperatur stigning, da der er mange fisk der begynder at bukke under ved disse høje temperature!
Fisk som kampfisk er der ingen problemer med, imens diverse maller ikke er så glade for kuren!
Pas også på planterne da de hverken er glade for salt eller høj varme!
Brug for eksempel et karantæne akvarie!
Se mere her: www.akvariefisk.dk/article/show/?Article=1636

Ellekogler og Ketapang blade
Mod svamp og skimmel!
Har en mild desinfiserende effekt i akvariet.
God som anti-skimmel middel til æg fra de forskellige mallearter.
Gør dog vandet let surt og farver vandet let rød/brunt!

Rodalon
Udendørs Rodalon 10% skulle være virksom mod snyltere såsom Costia, Chilodonella og Oodnium.
Dosering : 1 ml Rodalon 10% opløses 1 liter vand, dette giver en 0,01% blanding.
Af denne blanding anvendes 5ml opløsning pr. 1 liter vand direkte i akvariet.
Rodalon er ikke giftig for planterne (til en hvis grænse selvfølgelig).
Rodalon kan havde en steriliserende effekt på fisk og da det er svampe og bakteriedræbende, kan det også slå de gode bakterier ihjel, som meget hurtigt kan resultere i iltsvin og fiskedød!

UV-filter
UV-filter kan bruges til bekæmpelse af Ichthyophthirius (hvide pletter), samt fritsvævende algeopblomstring også kaldet grønt vand.

Citronsaft
Mod igler og ledorme. 2ml cirtonsaft til 1liter vand, bruger som bad 5-15sekunder.

Hvidløg
Hvidløgs kuren med enten hvidløgsolie eller presset hvidløg kan bruges mod indvoldsorm og andre parasitter.

Granatæble
Dette trick er ikke imod en desideret sygdom, men mod ferskvandspolyppen Hydra!
Et passende stykke granatæble placeres i akvariet og hydra polypperne skulle forsvinde over en kortere periode.
Den store mosesnegl Lymaea stagnalis skulle efter sigende også tage hydra polypper.
Flubenol 5 % bruges også mod hydra og der opløses 2g pr. 100 liter akvarievand.
Dette produkt tager dog også hvirvelløse dyr!



De mest gængse medicin mærker:
Aquarium Muenster, Easy Life, eSHa, JBL, Sera, Tetra og Waterlife