Brænde og størrelser. Beregning af brændemængder: Rummeter = 1 * 1 * 1 meter = 1 kubikmeter = 1 m³. Rummeter Stablet og kløvet brænde sælges i rummeter. Er det stablet godt, og er stykkerne ikke for lange (25-35 cm), fås ca. 70% træ og 30% luft. Køber man på denne måde, er der bedst mulighed for at checke hvor meget brænde der leveres. Skovrummeter Stablet brænde i meget lange stykker går af o g til under betegnelsen skovrummeter. Træet er sjældent kløvet, og derfor er der meget mere luft i en sådan end i en rummeter. Er stammerne f.eks. lange og skæve, køber man mere luft, end når de er korte, tykke og lige. Træmængden er ca. 60-65& - men, kan svinge meget. Kasserummeter Her ligger brændestykkerne hulter til bulter i en stor kasse/pose og derfor er det svært at vide nøjagtigt, hvor meget man får leveret. Brænde, der ikke er stablet, er som regel billigere, men man får også meget luft med i købet. Træmængden er ofte kun ca. 45% Varme Alle træsorter giver lige meget varme pr. kg. træ - men, de forskellige træsorter vejer ikke lige meget. Man får mere varme ud af en rummeter bøgebrænde, som hører til de tunge sorter, end af samme portion af det lettere fyrretræ. Prisen følger som hovedregel brændværdien. Der skal altså fyrres oftere med lette træsorter end med de tunge, for at opnå samme varmeværdi. Det vejer brænde: Træ i kilo pr. m³ (100% træ med et vandindhold på 18%) Bøg 710 Eg 700 Ask 700 Elm 690 Ahorn 660 Birk 620 Bjergfyr 600 Pil 560 El 540 Skovfyr 520 Lærk 520 Lind 510 Gran 450 Poppel 450 Såfremt man har plads, er det en god ide at have træ af forskellig art på lager: Fyr og gran, når der skal tændes op. Bøg, eg og ask, når der skal varmes op til en hel dag. Birketræ er perfekt til en hyggeaften.